Generelle lejebetingelser

Generelt:

Lejeaftalen gælder fra kl 9.00 til næste dag kl. 8.00, med mindre andet er aftalt.

Ødelagt service/inventar erstattes med genanskaffelsesprisen

Duge afleveres vasket og foldet sammen.

Parkering skal, i videst mulig omfang, ske på forsamlingshusets grund, der er dog mulighed for at parkere en enkelt række biler på parkeringspladsen på modsatte side af vejen
DOG IKKE FORAN HUSETS PORTE/DØRE.

BILAG til lejeaftale:

Lejen er incl. brug af el og varme, toiletpapir, opvaskemiddel, affaldssække (klare poser).

Lejer skal selv medbringe:

Viskestykker, karklude, håndklæder, håndsæbe etc.

Retningslinjer for aflevering af forsamlingshuset

Inden du forlader forsamlingshuset skal du sørge for at huset afleveres rengjort og følgende ting skal være ordnet medmindre andet er aftalt:

Gulv i sal fejes og vaskes med fugtig klud

  • Koste og mopper til gulvvask står på trappen op til loftet. Der bruges ikke rengøringsmiddel med mindre gulvet er meget beskidt og klistret

Toiletter rengøres og gulvet vaskes – også i kælder

Gulv i køkken fejes og vaskes

Måtte i gang støvsuges og gulvet vaskes

  • Støvsuger står på depotet

Køkkenmaskiner rengøres:

  • Komfur rengøres
  • Opvaskemaskine – renseprogram køres – se vejledning på væggen over køkkenvasken
  • Kaffemaskine tømmes for kaffe og rent vand køre igennem
  • Køleskab i køkken rengøres og slukkes efter brug
  • Køleskab og fryser på depot rengøres

Skraldespande tømmes og nye poser sættes i

Flasker og dåser skal i glascontainer og ikke i affaldscontainer

Alle radiatorer i stor og lille sal sættes på ”5”(skrues helt op)

Borde og stole stables (som modtaget)

Området omkring huset skal efterlades ryddeligt

Efterlad huset som du selv ønsker at modtage det 

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com