Som optakt til Viborg Snapsting afholdes i forsommeren en række lokale arrangementer, hvor motion, samvær og fællesskab er i højsædet. Lokaldysten afvikles i samarbejde mellem lokale foreninger og Kultur & Udvikling.
Hver deltager samler point ved at bevæge sig flest mulige omgange på ruterne i de 2 timer arrangementet varer. Derfor handler arrangementet om at få flest mulige borgere til at deltage, så der samlet kan tilbagelægges de længste distancer på ruterne. Byernes samlede antal tilbagelagte kilometer sættes i forhold til antal indbyggere i byen. Antal cyklede kilometer halveres i optællingen for at undgå, at der kan være en fordel i at cykle.
Alle borgere kan deltage uanset alder og fysisk niveau. Alle landsbyer med over 200 indbyggere og under 3000 indbyggere kan deltage i konkurrencen.
Knudby vandt Lokaldysten 2018
Så blev det Knudby-borgernes tur til at løfte armene højest. Byen har været trofast deltager i Lokaldysten siden 2015, og indsatsen rakte denne gang til sejren og 1. præmien på 10.000 kr.