Knuden lukker d. 30/6-2022

Det er med nedtrykt hjerte at vi fra bestyrelsen og støtteforeningen for Naturbørnehuset Knuden må meddele at Naturbørnehuset Knuden lukker d. 30/6-2022. 

Vi har manglet børn i børnehuset det sidste års tid, og kan se at der desværre ikke bliver født nok børn i lokalområdet til at vi kan holde balance i økonomien. 
På billedet herunder kan man se børnetallets udvikling. For at have en hverdag hvor vi holder normeringen og der ikke er for mange ydertimer med kun én voksen skal vi have 17,5 “normbørn”. Prognosen er desværre tydelig. 
Mht til selve husets fremtid afholder støtteforeningen ekstraordinær generalforsamling i marts mdr. Indkaldelse for interesserede kommer ud 14 dage før. 
Hvis du går med en drøm i maven om at blive dagplejer vil vi gerne donere en masse materialer, bla. krybber, højstole og legetøj. Kontakt lederen af Naturbørnehuset Knuden.
HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com