Naturrum ved Jordbro Engsø

 

Kære Knudby, Kvosted, Kvols og vores naboer i Ørum 🙂

 

Så er det vist på tide, at vi laver en lille status for vores projekt ved Jordbro Engsø. Det omhandler arealet, der følger vejen ned til søen (fra Gammelstrupvej). 

Først kaldte vi vores ide for Hundeskoven, men det var aldrig vores hensigt at plante skov og lukke for den fantastiske udsigt over Jordbro Engsø. Lene Lunghøj fra Hedeselskabet har udarbejdet en spændende plan for området, som er vedhæftet. 

Det hedder Naturrum Jordbro Engsø – natur retur.

Det er værd at kigge på – for der er mange detaljer. Marken vil blive indrammet af skov langs siderne ned mod søen (side 8 i prospektet), øverst ved Gammelstrupvej anlægges en Fælled med frugttræer (side 6), midt på marken indgår et indhegnet område, hvor man kan lufte sin hund (side 7) og ned mod søen et engareal (side 9). Der anlægges også en lille P-plads, der bliver gravet ind i skrænten.

 

Viborg Kommune har købt jorden til os, og vi er i gang med at søge penge til projektet. Vi afventer svar fra Friluftsrådet, Skals Sparekasse, men skal arbejde videre med ansøgninger bl.a. Åge V Jensens fond. Vi bakker op om Borgerforeningens ansøgning til Den grønne pulje (solcelleparken) med at Huset på Knuden prioriteres. 

 

I forsamlingshuset lægger vi et eksemplar af Naturrum Jordbro Engsø og du er meget velkommen til at kigge i det. Hvis du i øvrigt kunne tænke dig at være med til at søge fonde, er du også velkommen i vores projektgruppe .

 

Med venlig hilsen 

Anna Kathrine Jørgensen, Eva Wanzenried, Lenette Larsen og A Mette Langmach 

 

Virusfri.www.avast.com

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com