Generalforsamling i vandværket

Spændende emner i årets beretning?

Generalforsamling i I/S Knudby Vandværk plejer ikke at være det store tilløbsstykke, men mon ikke der er flere, der har interesse i at deltage i år?

 

Vandværket skal i 2019-2020 udarbejde en ”Indsatsplan” og en ”BNBO-plan” – det er to planer for, hvordan vi i vores lokalområde vil/skal beskytte vores drikkevandsressourcer mod nitrat og pesticider.

 

Der skal ikke besluttes noget på dette års generalforsamling, men vi fortæller noget mere uddybende om, hvad disse to planer, hvad der kan komme til at ske er og hvilke konsekvenser, det får. Én af de allerede kendte konsekvenser er en stigning i vandprisen allerede fra 2019. Vi vil også tage en lille snak om, hvorvidt vi bør omdanne vores I/S til et AMBA.

 

Kære vandværksmedlemmer – kom frit til Generalforsamling i Forsamlingshuset onsdag 27/2-2019 kl. 19:30. (der er ingen fare for at blive valgt til noget mod sin vilje – der er nok ”villige”)

 

Med venlig hilsen

Niels Rohrberg

I/S Knudby Vandværk

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com